Selv om mødredødeligheden i Indien er på vej ned, er den fortsat uacceptabel høj.
Sådan lyder konklusionen i en ny rapport ”Barriers to safe motherhood in India” som Guttmacher Instituttet i New York og International Institute for Population Sciences (IIPS) i Mumbai offentliggjorde i for nylig.
Indien er verdens næstmest folkerige land i verden og mødredødeligheden i landet tegner sig for 25 pct. af den samlede mødredødelighed på verdensplan.
Derfor har den langsomme udvikling på området ikke blot konsekvenser for indiske kvinder og deres familier. Udviklingen står også i vejen for, at man kan nå FNs mål om at reducere mødredødeligheden i verden med 75 pct. inden 2015.
De mange kvinders død er specielt tragiske, fordi dødsfald i forbindelse med graviditet og fødsel for en stor dels vedkommende kan undgås. Det gælder bl.a. blødninger, som er en meget almindelig dødsårsag i disse tilfælde. På samme måde er de mange usikre aborter på grund af Indiens strenge abortlove, med til at øge dødstallet. Hvis man i stedet kunne reducere antallet af uønskede graviditeter og øge adgangen til sikre aborter ville mange kvinders liv kunne reddes.
Da det er svært at måle det nøjagtige omfang af mødredødeligheden, varierer tallet fra undersøgelse til undersøgelse. Ifølge den indiske regering dør der 301 kvinder for hver 100.000 fødsler, mens WHO hævder, at tallet er 450.
Uanset hvad, så tyder tallene på, at mødredødeligheden langsomt er ved at falde. De indiske piger og kvinder fortsætter længere i skole end tidligere, udsætter tidspunktet, hvor de bliver gift, bruger langt mere prævention en før og ønsker i det hele taget færre børn. Det har fået fødselsraten i Indien til at falde fra 3,4 fødsler pr. kvinde i 1993 til 2,7 fødsler pr. kvinde i 2006. Og færre fødsler giver selvsagt mindre risiko for at dø i forbindelse med graviditet og fødsel.
Den nye rapport benytter sig af data fra tre, nationale undersøgelser. Rapporten konkluderer bl.a., at antallet af kvinder, der fik hjælp til fødslen, er vokset med en tredjedel i perioden 1993-2006. Men over halvdelen af de indiske kvinder, som fødte i 2006, gjorde det fortsat uden hjælp fra uddannede læger og jordemødre. Og i nogle af landets mest folkerige delstater – Uttar Pradesh og Bihar – er det tre og af fire kvinder, som fortsat føder uden lægehjælp.
- Der er en udpræget holdning I landet om, at graviditet ikke er en sygdom eller noget, man behøver at gå til undersøgelser eller få lægehjælp til, forklarer Usha Ram fra IIPS og tilføjer:
- Derfor er hjemmefødsler meget udbredte – specielt blandt fattige og lavkastekvinder, som ikke blot har dårligere adgang til information omkring disse ting, men også dårligere adgang til at få hjælp.
Selv om den indiske regerings officielt støtter, at kvinder får den nødvendige lægehjælp, når de føder, er der fortsat mange forhold i landet, som arbejder den modsatte vej: Dårlig infrastruktur i sundhedssektoren, mangel på specialister inden for bl.a. gynækologi, diskrimination mod kvinder fra visse kaster og stammer og kulturelle vaner, der ikke anser lægehjælp i forbindelse med graviditet og fødsel for nødvendig.
Ifølge rapporten er der både brug for flere midler til den indiske sundhedssektor, men også for at ændre kvindernes status og øge kendskabet til, hvordan mødredødelighed kan undgås.
Selv om mødredødeligheden i Indien er på vej ned, er den fortsat uacceptabel høj.