Meddelelse | 26-10-2009


Familieplanlægning og bæredygtigt landbrug


Ved at mikse miljøbevidst landbrug og familieplanlægning er produktiviteten i Wichi-vådområderne i Etiopien forøget. Siden projektets start i 2005, har 14.000 indbyggere i Wichi tilført jorden ekstra næring via kompost, og de har plantet græsarter, der fanger fugten. Familierne bliver desuden tilbudt prævention og rådgivning. At lade befolkningen vælge størrelsen på deres familier, så det matcher de ressourcer de har til rådighed, er ligeså vigtigt som at gøre deres landbrug bæredygtigt, mener man.
Konsortiet for Integration, Sundhed og Miljø (CIPHE) i Etiopien mener, at man ved at kombinere miljørigtigt landbrug og familieplanlægning, kan få produktiviteten i vådområderne til at stige. Produktiviteten er allerede steget, men det er endnu uvist, hvor meget af dette, som skyldes familieplanlægning.

Kun seks lande har en plan
Leo Bryant fra organisationen Marie Stokes International, der arbejder for seksuel og reproduktiv sundhed, har gennemført en analyse af forskellige landes strategier for klimaændringer og familieplanlægning, som vil blive udgivet i WHO’s nyhedsbrev i november. Af de 40 lande, han har undersøgt, mener 37 af landene, at befolkningsvæksten vil gøre det sværere at brødføde folk, men kun seks lande, inklusiv Etiopien, har planer om at gøre adgangen til prævention og familieplanlægning større.
Ifølge CIPHE har indbyggerne i Wichi forstået, hvilke konsekvenser den hurtige befolkningsvækst vil få, de er villige til at samarbejde for at få det løst. Marie Stokes International mener, at Wichi-projektet viser, at fordelene ved bæredygtigt landbrug kan bevares, hvis befolkningsvæksten ikke fortsat stiger.
 




Tilbage