Meddelelse | 28-09-2009


Støtten til familieplanlægning i u-landene rasler ned


Der er bittersøde nyheder til familieplanlægnings-ngo’er i disse dage. Ifølge et nyt studie - ”Euromapping 2009” - fra organisationerne German Foundation for World Population (DSW) og European Parliamentary Forum (EPF), er de europæiske lande begyndt at give flere penge til det, der med en samlet betegnelse kaldes for ”befolkningsområdet”. Betegnelsen dækker områderne hiv/aids, reproduktive sundhedsydelser, familieplanlægning og forskning i seksuel og reproduktiv sundhed. I 2006 gav Europa således 2,7 billioner dollars, hvilket gør Europa til den største donor i verden på dette felt.
Det er særligt England og Holland, der er stærke på området. Tilsammen står de to lande for 42 pct. af den europæiske støtte til befolkningsudvikling. Irland har også accelereret indsatsen og giver nu 14,1 pct. af sin udviklingsbistand til befolkningsudvikling, hvilket gør landet til den procentuelt største europæiske donor på området. 

Men men men….
Så langt så godt. Ser man nærmere på tallene viser det sig imidlertid, at de er meget ujævnt fordelt mellem de forskellige sektorer indenfor befolkningsudvikling. Langt de fleste midler går således til bekæmpelse af hiv/aids, hvor støtten er steget dramatisk gennem de seneste år.
Til gengæld er støtten til klassisk familieplanlægning - såsom udlevering af prævention, rådgivning, seksualundervisning m.m. - faldet med 34 pct. over de sidste 10 år. Den udgør nu kun små 5 pct. af den samlede støtte til området, og ifølge den nye undersøgelse dækker dette beløb knap en fjerdedel af de reelle behov.
På samme måde ser det sort ud med støtten til reproduktive sundhedsydelse, som er stagneret på omkring 20 pct. af den samlede støtte.
 
- Det er selvfølgelig glædeligt at konstatere, at bevillingerne til hiv/aids er steget så flot. Men det er meget problematisk, at bevillingerne til familieplanlægning ikke er fulgt med, for problemerne tordner sig op på området, lyder det fra lederen af Sex & Samfunds internationale afdeling, Tania Dethlefsen, der bekymret over tallene.

Mødredødelighedsstatistikkerne stagneret
Der dør fortsat 500.000 kvinder hvert år i forbindelse med graviditet og fødsel. Det svarer til en kvinde i minuttet, og for hvert dødsfald oplever andre 20 kvinder langvarige helbredsproblemer som fistula af at være blevet gravide. 95 pct. af dødsfaldene og de langvarige helbredsproblemer sker i udviklingslande. Og ifølge FNs Befolkningsfond UNFPA kunne 74 pct. af disse tilfælde undgås, hvis kvinderne havde adgang til de mest simple behandlinger i forbindelse med graviditets- og fødselskomplikationer, såsom blodtilførsler og sterile nåle og tråde.

- Et andet alvorligt problem er adgangen til prævention. I øjeblikket anslår man, at 200 mio. kvinder på verdensplan mangler adgang til moderne prævention. Det betyder dels, at mange af dem udsættes for sexsygdomme som hiv/aids. Men, lige så alvorligt er det, at kvinderne ikke selv kan bestemme hvornår og hvor tit, de vil være gravide. Resultatet er, at alt for mange kvinder i udviklingslande bliver uønskede gravide, hvilket ofte enten ender i en (ulovlig) abort, som kan have alvorlige konsekvenser for deres helbred (13 pct. af al mødredødelighed i verden skyldes usikre aborter) eller med, at kvinderne får rigtig mange børn, forklarer Tania Dethlefsen.

Et eksempel på denne situation er Uganda, hvor hver kvinde i gennemsnit føder 6,7 børn, og befolkningstilvæksten er på 3,6 pct. om året. Ifølge flere analytikere er det decideret kontraproduktivt i forhold til landets ellers i øvrigt relativt stabile økonomiske udvikling.
Og situationen bliver værre år for år på verdensplan. I takt med, at verdens 1,5 billioner unge i udviklingslande bliver ældre og begynder at have sex, forventer man således, at behovet for prævention og øvrige seksuelle og reproduktive produkter vil stige med 40 pct.

Danmark skærer på støtten
Siden præsident Barack Obama trådte ind i det ovale værelse, er der sket markante ændringer i USAs tilgang til familieplanlægning. Støtten til UNFPA er blevet genoptaget, og den forkætrede ”Globale Mundkurv”, som forbød USA at give støtte til organisationer, der støttede abort, er blevet fjernet. Dette vil, ifølge flere analytikere sikre et både økonomisk og politisk løft til området.
I Danmark går regeringen derimod den modsatte vej og har i sit finanslovsudspil brugt udviklingen i USA til selv at indføre besparelser på befolkningsområdet. Det gælder ikke mindst støtten til UNFPA, som bliver skåret med 25 millioner årligt. De overskydende penge bliver i stedet givet til regeringens Afrika-Kommission.
Heller ikke støtten til hiv/aids undgår at blive ramt i regeringens finanslovsforslag. En planlagt forøgelse af støtten til UNAIDS på 100 millioner kroner bliver således aflyst, og organisationen får i stedet skåret 5 millioner kroner i forhold til den nuværende støtte. Begrundelsen er afløbsproblemer i UNAIDS. Pengene bliver i stedet givet til Afrika-Kommissionen.
Tania Dethlefsen undrer sig over regeringens prioriteringer:

- At bruge den glædelige udvikling i USA til at skære i støtten til UNFPA, som er den FN-organisation, der arbejder mest seriøst med mødredødelighed og reproduktiv sundhed, er useriøst. I hvert fald hvis regeringen vil tages alvorligt som en aktør, der kærer sig om kvinder og ønsker at sætte ind der, hvor behovene og effekten vil være størst, fastslår hun.

Det oversete FN mål
Sex & Samfunds internationale leder henviser til, at det 5. af FNs 2015-Mål, som omhandler mødredødelighed og adgang til reproduktive sundhedsydelser, er det mål, hvor der er opnået absolut mindst fremskridt overhovedet.

- Og det på trods af, at det er veldokumenteret, og vel egentligt også intuitivt forståeligt, at der er en sammenhæng mellem reproduktiv sundhed og fattigdomsbekæmpelse. Groft sagt; det er ikke kun en personlig tragedie, hvis en kvinde enten dør eller bliver syg af at være gravid. Det er også et alvorligt tilbageslag for udviklingsmulighederne i de pågældende lande, fordi kvinderne ikke kan være med til at drive udviklingen fremad. Så i stedet for at gemme sig bag USA burde Danmark investere endnu mere på området end nu, konkluderer Tania Dethlefsen.
 




Tilbage