Meddelelse | 30-09-2009


Planen der ikke må fejle


Der er almindelige møder, der er vigtige møder, og så er der møder, der i bogstaveligste forstand handler om liv og død. Da 400 repræsentanter fra udviklings-NGO’er over hele verden mødtes i starten af september i Berlin, var det netop et af disse liv-eller-død møder.
Liv eller død for de 500.000 kvinder som hvert år dør i forbindelse med graviditet og fødsel. Liv eller død for de tusindvis af nyfødte og små børn, som på grund af fejlernæring og mangel på lægehjælp og basale sundhedsydelser. Og liv eller død for alle de kvinder og mænd, der smittes med sexsygdomme som f.eks. hiv.
Emnet var International Conference on Population and Development (ICPD) – den internationale FN-konference i Cairo i 1994, hvor hele verden blev enige om nogle overordnede mål inden for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.
Siden er der gået 15 år – tre fjerdedele af tiden, før ICPD-målene skal være opfyldt. Men hvordan er det gået? Hvad skete der i Berlin? Og hvad er chancen for, at ICPD-planen bliver gennemført til tiden?

Langt fra målet
Sex & Samfunds generalsekretær, Bjarne B. Christensen, der var med til Berlin-mødet, er ikke i tvivl:

- Da ICPD-planen blev vedtaget i sin tid, var alle meget optimistiske. Den blev jo underskrevet af ikke færre end 179 regeringer, og det gav håb om, at verdenssamfundet nu reelt støttede basale menneskerettigheder - også når de handlede om stærkt tabuiserede områder som seksualitet, graviditet og fødsel, forklarer han og fortsætter:

- Men siden konferencen har planen haft strid modvind. Ikke blot har verdenssamfundet og Vesten undladt at bidrage med de økonomiske midler, der var og er nødvendige for at gennemføre den. En markant modstand fra en række religiøse og konservative bevægelser og lande har også gjort sit til at rulle planen tilbage.

 

Derfor er de flotte mål om at reducere mødredødelighed, begrænse udbredelsen af HIV/AIDS, give alle - ikke mindst unge -adgang til prævention og sundhed i forbindelse med graviditet og fødsel, give dem adgang til denne viden samt reducere antallet af usikre aborter ikke nået. Man er endda meget langt fra at opfylde målene.


- Der fødes f.eks. fortsat 14 millioner børn af piger mellem 15 og 19 hvert år. Og graviditet og fødsel er den absolut største dødsårsag blandt piger i denne alder, for blot at nævne et enkelt trist faktum, fastslår Bjarne B. Christensen.

Hænger fast i gamle argumenter

Lederen af den indiske NGO Sahayog - Jashodhara Dasupta – der også var med i Berlin, er heller ikke i tvivl, om de udfordringer, som ICPD-planen står over for:

- Vi er nødt til at lægge meget mere pres på de regeringer og donorer, der er ansvarlige for at få implementeret og gennemført ICPD-målene.

- Desuden er vi nødt til at skærpe deres forståelse omkring hele begrebet seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR).  På Berlin-mødet hørte jeg således flere, der brugte argumenter fra før Cairo-konferencen – f.eks. at stigende befolkningstal er skyld i fattigdom og manglende udvikling i udviklingslandene. Det var både tankevækkende og chokerende, at den slags argumenter fortsat trives i bedste velgående, forklarer Jashodhara Dasupta.

Ifølge Jashodhara vil den slags argumenter uundgåeligt føre til overtrædelse af folks basale rettigheder. Det gælder også i hendes eget hjemland Indien, hvor flere stater nu er begyndt straffe folk, der får mere end to børn.

- I én stat får forældrene ikke tilskud til ernæringsrigtig mad til det tredje barn, lige som det ikke har adgang til at komme i skole. I andre stater får folk at vide, at hvis de får et tredje barn, så kan de ikke længere vælges til politisk embede eller stemme. Den slags regler rammer ikke mindst unge mennesker, da de ældre jo allerede har nået at få både tre og flere børn, inden reglerne blev indført, fortæller hun.

Halv succes
Jashodhara Dasupta mener, at Berlin-mødet lykkedes delvist:

Det var en succes i den forstand, at folk blev mindet om, hvor vigtige disse emner er, og det lykkedes også at blive enige om et såkaldt ”Call for action” slutdokument på mødet. Desuden var det en succes i forhold til at få unge engageret i fortalerarbejdet omkring SRSR. Mere end en tredjedel af deltagerne på mødet var således under 25 år, siger hun.

Trods optimismen er Jashodhara Dasupta dog langt fra overbevist om, at man når at få opfyldt ICPD-planen inden for den planlagte tid.

- For mig at se er der to store forhindringer. For det første mangler der i den grad økonomiske ressourcer til området, og med den økonomiske krise bliver der brugt endnu færre midler på SRSR end tidligere.

- For det andet er der den stigende religiøse opposition. Det er både skuffende og dybt bekymrende at se, hvordan regeringer rundt omkring i verden lader religiøse grupper og ledere få indflydelse på politiken omkring SRSR – f.eks. omkring abort, adgang til seksualundervisning etc. Hvis ikke disse forhindringer ryddes af vejen, når vi aldrig ICPD-målene, konkluderer hun.

Nye prioriteter har udhulet ICPD
Sex & Samfunds internationale leder, Tania Dethlefsen, ser endnu mere pessimistisk på muligheden for at opfylde ICPD-planen.

- I 1994 i Cairo var der et enestående politisk momentum. Bill Clinton var blevet præsident året før, og for første gang i mange år var der hul i lydmuren også i USA omkring øgede midler til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Desværre varede dette momentum kun små to år, indtil demokraterne igen mistede flertallet i kongressen. Derefter blev der nærmest global istid omkring SRSR, forklarer Tania Dethlefsen.

Hun mener også, at ICPD-planen er blevet udhulet af FNs 2015-mål, som blev vedtaget i år 2000, og som derefter overtog den politiske dagsorden inden for udviklingsbistand.

- ICPDs varemærke er jo, at planen er en meget bred, rettighedsbaseret SRSR-pakke, der sigter på universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed. Efter 2015-målene blev vedtaget tog det fem-seks års hårdt lobby-arbejde, inden den reproduktive dagsorden endelig i 2006 blev indarbejdet i målsætninger, nemlig som et delmål ”b” under målsætning 5, understreger Tania Dethlefsen.

Det handler jo bare om kvinder
Ifølge Tania Dethlefsen er der to grunde til, at hele SRSR-området er underprioriteret:

- Det handler om kvinders rettigheder og om sex – to af de mest kontroversielle emner i verden.

Af samme grund mener hun også, der er brug for et kursskifte blandt udviklings-NGO’erne, hvis ICPD-planen skal lykkes.

- Jeg tror, der skal noget helt andet til i dag end i 1994. Som udviklings-NGO’er bliver vi nødt til at acceptere, at for alle andre end os bliver SRSR-området ikke opfattet som et selvstændigt område, men kædet sammen med andre områder som f.eks. sundhed og uddannelse.

- I stedet for at slutte os sammen omkring os selv og isolere SRSR som et nicheområde, skal vi blive langt bedre til at sammenkæde SRSR-området med andre områder. Vi skal lære at designe de rigtige svar til den politiske dagsorden. Hvis der f.eks. planlægges et nyt landbrugsprogram i Etiopien, så skal vi argumentere for, hvordan det også kan have en seksuel komponent. Når man diskuterer klimaflygtninge, så skal vi kæmpe for, at man også indtænker reproduktive rettigheder og adgang til prævention. Og når der tales om at gøre grundskolen bedre, så skal vi sørge for, at der også bliver talt om seksualundervisning og familieplanlægning. Det er en kæmpe udfordring for os, men det er vejen frem, konkluderer hun.

FAKTA OM ICPD

•    ICPD-konferencen blev afholdt i Cairo den 05-13 september 1994. NGO-mødet i Berlin faldt altså nøjagtig 15 år senere.
•    På ICPD-konferencen deltog i alt 20.000 personer, og ved konferencens afslutning skrev 179 lande under på de fælles mål.
•    Deltagerne var en blanding af repræsentanter fra landenes regeringer, FN-folk og NGO-repræsentanter.
•    Diskussionerne på ICPD rakte over et bredt felt af befolkningsspørgsmål – herunder immigration, spædbarnsdødelighed, prævention og familieplanlægning samt uddannelse af kvinder og beskyttelse af kvinder mod usikre aborter.
•    Målene i ICPD blev siden det styrende hoveddokument for FNs Befolkningsfond UNFPA.
•    Konferencen mødte massiv kritik fra bl.a. katolske og muslimske kredse, lige som USA's præsident, Bill Clinton, blev kritiseret skarpt for sin deltagelse.

ICPD-MÅLENE

ICPD-konferencen mundede ud i følgende fire mål:

•    Universel uddannelse – Universel grunduddannelse i alle lande inden 2015. Samtidig skal landene opfordres til at give større adgang for kvinder til højere uddannelser.
•    Reduktion af spædbarns- og småbørnsdødelighed – Landene skal arbejde for at reducere spædbarns- og småbørnsdødeligheden (børn under fem år) med en tredjedel til 50-70 pr. 1.000 fødsler i år 2000. Og i 2015 skal spædbarnsdødeligheden og småbørnsdødeligheden ned på henholdsvis 35 og 45 pr. 1.000 fødsler.
•    Reduktion af mødredødelighed – mødredødeligheden skal reduceres med 50 pct. i forhold til 1990-niveauet i 2000 og med 75 pct. inden 2015. Desuden skal mødredødelighed udlignes i de enkelte lande mellem forskellige sociale og etniske grupper.
•    Adgang til reproduktive og seksuelle sundhedsydelser inklusive familieplanlægning – dette omfatter bl.a. fødselsforberedelse, sikre fødsler og efterfødselsbehandlinger, forebyggelse af abort, sikre aborter og sikre efterbehandlinger i tilfælde af abort, forebyggelse og behandling af sexsygdomme og seksualundervisning.
 




Tilbage