Meddelelse | 22-03-2009


Aids epidemi i Washington D.C.


Siden 2006 er antallet af hiv-smittede således vokset med næsten en fjerdedel, så byen nu på samme hiv-niveau med flere afrikanske stater.

Mindst tre pct. af indbyggerne i Washington er smittede, og det er langt over grænsen på én pct., som normalt kendetegner en alvorlig epidemi, skriver dagbladet The Washington Post.

En nylig offentliggjort rapport viser, at alle racemæssige grupper og begge køn er berørt. Den største andel af smittede er blandt afrikansk-amerikanske mænd, hvor tallet er på syv pct., mens den største smittekilde er sex blandt bøsser. Overførsel blandt heteroseksuelle og via injektionsnåle følger dog lige efter.

- Det er meget, meget deprimerende nyheder, specielt i betragtning af hiv’s voldsomme effekt blandt mindretallene, siger Anthony Fauci, der er direktør for Det Nationale Sundhedsinstituts program for infektionssygdomme.

Fauci advarer endvidere, at tallene i den nye rapport fra Washington D.C. alene er baseret på personer, der faktisk er blevet testet.
 




Tilbage