Meddelelse | 26-01-2009


UNICEF sætter fokus på mødredødelighed


Kvinder i verdens mindst udviklede lande har 300 gange så stor en risiko for at dø i forbindelse med graviditet eller fødsel.
Det viser en ny rapport fra UNICEF – ”Maternal and Newborn Health” - der blev lanceret i denne uge.
På samme måde er risikoen for, at et barn dør i løbet af sine første måneder 14 gange højere i udviklingslandene end i de industrialiserede lande.
 

Ifølge rapporten dør der hvert år over 500.000 kvinder under barsel – herunder 70.000 unge teenagepiger mellem 15-19 år.
For at mindske antallet af dødsfald anbefaler UNICEF en integreret indsats, der styrker sammenhængen mellem ydelser i hjemmet, lokalsamfund og på sundhedsfaciliteter. Rapporten anbefaler derfor en model, som omfatter alle stadier af sundhed for kvinder under barsel, nyfødte børn og børn generelt.
 

Udviklingsminister Ulla Tørnæs er enig i, at der er et stort behov for at bekæmpe mødredødeligheden og sikre nyfødte børns overlevelse i verdens fattigste lande.

 

- Efter min mening er opbygning af velfungerende og effektive sundhedssystemer helt centralt for at ændre ved den nuværende situation, understreger hun.

 

Danmark støtter bl.a. uddannelse af personale, udbygning af sundhedsklinikker, adgang til medicin og sundhedsrådgivning i en række lande i Afrika.

 

Læs rapporten her




Tilbage