Meddelelse | 26-10-2008


Bl├Žst om abortloven


Loven om den fri abort blev indført i 1973, og siden da har den medicinske og teknologiske udvikling buldret af sted. Er tiden moden til en revision af loven – eller er loven stadig tidssvarende?
 

Det spørgsmål har været oppe og vende den senere tid både i medierne og hos Sex & Samfund. Problemet er, at den danske abortgrænse lige siden 1973 har været til og med 12. uge.

 

Siden dengang er der imidlertid sket en voldsom medicinsk og teknologisk udvikling. I dag tilbydes kvinder forskellige typer skanninger efter uge 12, der har til formål at kortlægge, om der er noget alvorligt galt med barnet. Bl.a. får kvinden tilbudt en nakkefoldsskanning i 11.-13. uge, hvor det undersøges, om der er risiko for kromosomfejl, eksempelvis Downs Syndrom. Desuden tilbydes kvinden en misdannelsesskanning i 18.-20. uge, hvor man kigger efter, om barnet fysisk er misdannet, eksempelvis i forhold til hjerteklapper og nyrer.
 

Hvis kvinden på baggrund af en af disse skanninger ønsker en abort, skal hun ansøge Abortsamrådet om tilladelse til sen abort. Kvinden har altså kun ret til fri abort indtil 12. uge, mens det er Abortsamrådet, der giver tilladelse til abort ud over denne tidsgrænse. Det gør de bl.a., hvis de lægefagligt vurderer, at der er fare for enten barnet eller moderen. Hvis en kvinde får afslag på abort i Abortsamrådet, kan hun anke til Abortankenævnet, som atter tager sagen op til lægelig vurdering.
 

Den aktuelle debat begyndte i august 2008, efter at en kvinde stod frem og fortalte i medierne, hvordan hun havde taget imod misdannelsesskanningen i 20. uge og her fik at vide, at hendes barn manglede en underarm. Kvinden vurderede, at handicappet ville være for stort og ønskede en abort, men fik afslag både i Abortsamrådet og i Abortankenævnet.

Sagen endte med, at kvinden tog til England for at få foretaget en abort.
 

Debatten har fået flere læger til at fremføre, at det bør være det gravide par og i sidste ende kvinden selv, der træffer beslutning om en sen abort og ikke fremmede eksperter i Abortsamrådet eller Abortankenævnet, og at abortgrænsen derfor bør hæves.
 

Sex & Samfund har derfor bedt tre personer med meget forskellige holdninger: etikeren Peter Rossel, lægen Charlotte Wilken-Jensen og S-politikeren Kirsten Brosbøl om at svare på tre spørgsmål om abort:

 

• Bør abortloven revideres?
• Ligger abortgrænsen, hvor den skal?
• Er Abortsamrådet en nyttig instans?

 

Læs deres svar her

 

Samtidig gav debatten anledning til, at Sex & Samfund fik taget en snak om foreningens egen holdning til abort. En snak, der resulterede i følgende holdninger:

 

Sex & Samfund mener:

 

• at enhver kvinde skal kunne bestemme over sin egen krop – herunder have adgang til information og rådgivning om abort samt fri adgang til sikre aborter.

 

• at den nuværende abortgrænse er god, da det i langt de fleste tilfælde er både muligt og hensigtsmæssigt (ikke mindst i forhold til indgrebets omfang og fysiske belastning for kvinden) at tage beslutningen om abort før udgangen af 12. svangerskabsuge.

 

• at det fortsat skal være muligt – via Abortsamrådene – at søge om abort efter udgangen af 12. svangerskabsuge, såfremt særlige forhold taler for det.

 

• at retten til abort i udgangspunktet handler om, hvorvidt man har lyst til og mulighed for at være forældre på det pågældende tidspunkt. Det handler derimod ikke om retten til at vælge et foster fra på grund af køn, mindre handicaps m.v.




Tilbage