Skal seksualundervisningen i skolen have et fast timetal eller ej?
Det var et af de emner, som blev diskuteret på en konference om seksualundervisning i Estlands hovedstad Tallinn den 19. november. Og esterne har allerede besluttet sig. De er netop i færd med at udvikle et nyt curriculum til faget, hvor der lægges op til, at eleverne skal have seksualundervisning et fast antal timer hvert år fra 5.-8. klassetrin.
- Bl.a. bliver der afsat 35 timer til faget på 8. klassetrin, forklarer projektmedarbejder Line Anne Roien fra Sex & Samfund, som var med på konferencen.
Hun er til daglig koordinator for foreningens seksualundervisnings-aktiviteter. Og her er et af målene, at også seksualundervisningen i Danmark skal ske ud fra et fast timetal.
- Der er dog klart forskel på Estland og Danmark. I Estland har man et skolesystem med helt fastsatte mål og indhold for hvert eneste klassetrin. Den enkelte lærer har derfor ikke den store indflydelse på undervisningen. I Danmark opererer vi imidlertid med metodefrihed. Her er det kun de overordnede mål, som er fastsat på forhånd, mens det er helt op til skolerne selv at beslutte, hvilke metoder og materialer de vil inddrage for at nå målene, uddyber Line Anne Roien.
Uden faste timer steg sygdomstallene
Også i Finland har seksualundervisningen fast timetal fra 7.-9. klasse samt de to første år i gymnasiet. Men sådan har det ikke altid været.
- På konferencen fik vi at vide, hvordan Finland på et tidspunkt gik væk fra modellen med det faste timetal i seksualundervisningen i et par år. I den periode steg antallet af sexsygdomme og uønskede graviditeter blandt de unge i Finland. Da man så genindførte systemet med fast timetal faldt tallene igen, fortæller Line Anne Roien.
Men selv om Sex & Samfund også går ind for faste timer til seksualundervisningen, er det ikke problemfrit at ændre den nuværende ordning. Om det siger hun:
- I dag er seksualundervisning jo en del af et større fag ved navn ”Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab”. Så selv om man afsætter et fast antal timer til faget, er det langt fra sikkert, at de vil gå specifikt til seksualundervisning. Og samtidig ville det jo betyde, at andre fag skulle afgive timer og midler – og hvem skulle det så i givet fald være?
Ny tilgang til hiv-forebyggelsen
Hovedparten af de omkring 100 deltagere på konferencen var lærere fra forskellige estiske skoler. Blandt indlæggene var også en undersøgelse, som den estiske ”Sundhedsstyrelse” havde gennemført blandt et større antal 16-17 årige.
Blandt dem svarede 70 pct., at de gerne ser, at skolerne har seksualundervisning, mens blot 3 pct. ikke ønsker seksualundervisning i skolen.
Samtidig viste undersøgelsen også, at 34 pct. af de unge snakker om sex med deres forældre, mens 30 pct. ikke havde lyst til at tale om sex med forældrene.
- På konferecen fik vi at vide, at estiske unge er godt på vej til at nærme sig danske unge, når det gælder seksuel adfærd. Det gælder dog ikke de 20 pct. af de unge, der tilhører det russiske mindretal, og som er stærkt præget af den kristen-ortodokse kirke, forklarer Line Anne Roin.
Et andet sted, hvor man kan mærke en klar forandring i esternes tilgang til seksuel sundhed er hiv-forebyggelsen. Omkring 2 pct. af de 15-24 årige i Estland er hiv-smittede, og tidligere bestod forebyggelsen primært af en løftet pegefinger.
- Folk fik at vide, at hiv og aids er farligt, og at man dør af det. Og det var så det. I dag får de unge en meget mere nuanceret viden omkring hiv – både om sygodmmen selv, hvordan den smitter og ikke mindst, hvordan de kan undgå at blive smittet. Desuden har man i dag en meget mere holistisk tilgang til hiv-forebyggelsen, hvor den ikke ses isoleret, men tværtimod integreres i den generelle forebyggelse og oplysning lige som vi gør det i Danmark.
Lærerens rolle er meget vigtig
Sex & Samfund blev inviteret til konferencen af den danske ambassade i Estland på grund af foreningens brede erfaring med seksualundervisning og udvikling af metoder og materialer til undervisningen.
Line Anne Roien begyndte sit indlæg med at gennemgå seksualundervisningens historie i Danmark og hvordan området ser ud i dag. Her kunne hun bl.a. henvise til den kortlægning af seksualundervisningen, som Sex & Samfund gennemførte i 2005. Den viste bl.a., at kun hver 10. lærer er tilfreds med undervisningen, og at seksualundervisningen er utrolig uensartet fra skole til skole både hvad angår antallet af timer, der bruges på faget og kvaliteten af undervisningen.
Endelig forklarede Line Anne Roien deltagerne, hvordan Sex & Samfund laver seksualundervisning. Her lægger man bl.a. stor vægt på at lave en handlingsorienteret undervisning og med en ikke-fordømmende, inkluderende tilgang, hvor f.eks. homoseksualitet ikke behandles som et særskilt emne, men inkluderes i de forskellige øvelser på lige fod med heteroseksualitet.
- Samtidig gør vi utrolig meget ud af lærerens rolle. At det ikke er lærerens holdning, men derimod elevernes interesser, følelser og spørgsmål, som er i fokus. Og hvordan håndterer man egentlig som lærer den rolle. Det var de meget interesserede i at høre om på konferencen, konkluderer Line Anne Roien, der bestemt ikke tror, det er sidste gang, at Sex & Samfunds nationale afdeling præsenterer seksualundervisning på en international konference.
FAKTA OM ESTISK SEKSUALUNDERVISNING
• I Estland er seksualundervisningen et timefastsat fag.
• I det nye curriculum for faget er der således et fast antal timer fra 5.-8. klassetrin.
• På 8. klassetrin er der f.eks. afsat 35 timer til faget.
• Det nye curriculum lægger op tl at seksualundervisningen inddeles i seks hovedemner:
- Forhold
- Holdninger/værdier/sociale kompetencer
- Kønsroller og seksualitet
- Anatomi/reproduktion/pubertet
- Seksualitet og adfærd
- Forebyggelse af risikoadfærd
Skal seksualundervisningen i skolen have et fast timetal eller ej?